30.11.06

At være langt ude ..... hvilken navle?

Den undrende AnetQ har taget en quiz, og som vi andre undret sig over amerikaneres konformitet. Derefter har hun opstillet sine egne livserfaringsspørgsmål ... jeg scorer stadig tårnhøjt. Enten har jeg været tidligt ude, været umådelig meget om mig - eller også er vi danskere OGSÅ bange for at skeje ud?

Mine svar er her. Ingen grund til at gengive spørgsmålene igen. Mine egne bud på 'essentielle erfaringsspørgsmål' kommer længere nede.

1) Ja - men det var en norsk landevej ..
2) Jep
3) Ja
4) Ja
5) Nej
6) Ja
7) Jep. På tommelfingeren.
8) Ja. Tøvende.
9) Gælder fly?
10)Nej
11)Selvfølgelig. Det er jeg stadig.
12)Ja
13)Ja
14)JA
15)Ja - med vekslende held ...

Jeg savner spørgsmål som:

1) Har du nogensinde stået og kæmpet forgæves med hårtørrer og fønbørste, hvorefter du har vrisset "Tidsspilde!!", smidt begge dele hen i hjørnet, og er skredet ud for at erobre verden alligevel?
2) Har du nogensinde slået et reelt slag for indhold frem for overflade?
3) Har du haft mod og kvindehjerte til at smide makeuppen i skraldespanden?
4) Har du nogensinde valgt den tunge bog frem for det glittede blad - og MENT det?
5) Har du nogensinde sat dig ned for at lære en ny ting fordi du VILLE i stedet for fordi du SKULLE?
6) Har du slappet nok af til at grine højt sammen med et barn - i fuld offentlighed?

Sådan er der altid -

Image Hosted by ImageShack.us
- et lille lys i mørket
det står og blafrer der et sted.
Men hvis du vil kunne se det
så må du ikke være mørkeræd.


Tak for besøget, Alexander.

27.11.06

A Lighter Shade of Winter

Magritte-lys vinterhimmel over Skælskør Havn. Så gør det ikke noget at man skal vente lidt på bussen.

Den mørknede efterhånden til den der glødende lapis lazuli man ser på 1200-talsemaljearbejder fra Limoges -

- og et kvarter senere så det sådan her ud.

Vintermad ... (dette er ved at blive en ædeblog i stedet for en strikkeblog!)

Man tager:


Et genbrugsfund af en lergryde -


- løg, gulerødder, kartofler, porre samt en stump kalvebryst -

- en gavmild mængde hvidløg samt frisk timian, salt og peber -


- topper hele herligheden af med et tykt lag porre og kartofler -

- spæder med et par glas vand så det står halvt op om de gode sager i gryden, hvorpå hele herligheden får lov at stå i ovnen med tætsluttende låg på natten over ved max. 110 grader. Langtidsmad? Jah - men 98% af tiden passer det sig selv, og man kan gøre lige hvad man vil imens. Havde gryden været lidt større havde jeg hældt udblødte butter beans i også, det ville ha' klædt det mildtsmagende kalvekød.

Den slags mad laves bedst sammen med en kæreste/partner, eller et halvstort barn - man snakker så godt hen over grøntsagssnitningen. Derefter kan man sætte sig hen og spille kort - eller lytte til at en anden læser højt. Les diverterede os med Sherlock Holmes mens han og Sammy fyldte hele sofaen med dyner, varmedunk, katte og andet godt.

21.11.06

Den mandag (og tirsdag), jeg godt kunne have undværet ... (det positive står med grønt)

  1. Jeg så lige måsen af bussen 08:02, ergo kom jeg en time for sent på job
  2. Klokken 14:10 ringede Sammy og sagde at hans far havde ringet - at han lå på Køge sygehus til obs for et hjerteslag
  3. Klokken 14:15 væltede jeg min kaffe ud over skrivebordet efter at ha' talt med Køge sygehus
  4. Klokken 14:40 forlod jeg jobbet for at mødes med Sammy på Slagelse station og tage til Køge
  5. Søster var klar med det samme. "Jeg henter jer i Roskilde!!"
  6. Han var vågen og ved godt mod. Det var IKKE en blodprop, men et angina-anfald
  7. Da jeg ringede til naboen for at be' hende fodre katte sagde hun "Selvfølgelig"
  8. Så ringede samme nabo: "Der pisser vand ned gennem dit loft!"
  9. Klokken 22:30 sad jeg på toget hjem
  10. Det var vandvarmeren
  11. Der stod 2 cm vand i bageste stue
  12. Jeg græd IKKE
  13. Det nye tag var TÆT
  14. Det holdt op med at dryppe klokken 05:15
  15. Jeg sov 05:30
  16. JC kom ved middagstid for at diagnosticere, og fandt et 'pinhole' i vandrøret. Det var IKKE selve vandvarmeren
  17. Jeg har haft verdens bedste undskyldning for at fjerne de forhadte tæpper!!
  18. Nu er klokken 19:24, og jeg får først vand i rørene i morgen
  19. Tingene er begyndt at tørre - lidt
  20. Gips-loftplader STINKER når de har været våde

20.11.06

Tanten er forarget! (klik for at linke til artikel)

Er den slags enøjet, propagandistisk formidling af forkert viden virkelig tilladt i den danske folkeskole?

Føj for satan!

7.11.06

Firtiotte (hvornår laver en umættelig sjæl et "4400meme"?)

First name?
Dana Pernille

Were you named after anyone?
Ældste datter hedder Dana i vores familie. Og så mellemnavnene for at holde rede i hinanden.

When did you last cry?
Sidst jeg blev rigtig sprutrasende.

Do you like your handwriting?
Den kan da læses ....

What is your favorite lunchmeat?
Ost. Eller hjemmelavet lammerullepølse.

If you were another person, would you be friends with you?
Det håber jeg da.

Do you have a journal?
Nej, jeg blogger.

Do you still have your tonsils?
Ja - mandler er der af en god grund, nemlig at halsbetændelse uden er alt for smertefuldt.

Would you bungee jump?
Nej. Min indre kontrolfreak foretrækker rappelling.

What is your favorite cereal?
Müesli med rå mængder af nødder.

Do you untie your shoes when you take them off?
Nope. Men jeg bander over snørebånd når jeg skal have dem på.

Do you think you’re strong?
Nej. Det VED jeg, jeg er.

What is your favorite ice cream flavor?
Mangosorbet.

Shoe size?
41.

Red or pink?
Postkasse, tak!

What is your least favorite thing about yourself?
At jeg tenderer det arrogante når jeg møder folk der er stolte af deres uvidenhed.

Who do you miss the most?
Den veninde fra barndommen der ikke blev forarget over nogetsomhelst.

What color pants, shirt and shoes are you wearing?
Blåternet pyjamas, sort badekåbe og Jordens grimmeste sutsko.

Do you want everyone to send this back to you?
Nej - jeg holder øje på Bloglines ;)

Last thing you ate?
En ostemad.

What are you listening to right now?
Michael Crichton: Eaters of the Dead

If you were a crayon, what color would you be?
Blå.

Favorite smell?
Nyslået græs og solstegt kat.

Who was the last person you talked to on the phone?
Min far og hans computerproblemer.

The first thing you notice about people you are attracted to?
Hænder og stemme.

Do you like the person you stole this from?
Jep. Hun er en klog kone.

Favorite drink?
Afhænger af omstændighederne. Kan være alt fra kildevand over kold letmælk til røgsmagende maltwhisky.

Favorite sport?
A contradiction in terms.

Eye color?
Blå med stænk af diverse.

Hat size?
59.

Do you wear contacts?
Har gjort. Nu er det seje røde tantebriller.

Favorite food?
Igen - det afhænger af omstændighederne. Men selvsamlede muslinger, kogt i havvand i en spand over bål må høre til blandt absolutterne.

Scary movies or happy endings?
Scary, tak. Det andet giver mig sjælelig diabetes.

Summer or winter?
Det hele.

Hugs or kisses?
Som forspil eller farvel? Begge dele og lidt mere ....

Favorite dessert?
Helst ingen - men jeg æder gerne en portion etellerandet ulækkersyndigt udenfor måltiderne.

Who is most likely to respond?
Andre selvoptagne sjæle der tror andre finder dem interessante - lissom mig ...

Least likely to respond?
Øh ... er ikke alle selvoptagne til en vis grad?

What books are you reading?
Den står på lydbøger - godt til strikkende, spindende og i øvrigt aktive sjæle. Ovennævnte Michael Crichton. Joanne Harris' "Hellige Tåber" var også et godt lyt i den forgangne uge.

What’s on your mouse pad?
Fnuller og kattehår. Det er en gammel korkdækkeserviet.

What did you watch last night on TV?
Livet er for kort til TV.

Favorite sounds?
Sagte bølgekluk mod et klinkbygget jolleskrog. Spindende kat på hovedpuden. Leende børn.

Rolling Stones or Beatles?
Begge dele!

The furthest you’ve been from home?
Fysisk? Jiangyin, Kina.
Mentalt? På besøg hos et bysbarn med temmelig ekstreme politiske synspunkter.

What is your special talent?
Uld. Og musik.

Where were you born?
En fødeklinik på Amager en kold lillejuleaften - sammen med fire andre piger, i øvrigt.

Who sent this to you?
Ikkenogen - jeg huggede den fra Vampyrpingvinen Regitze.

Så kan vinteren godt komme an!

- for Lisbeth og Clive har (igen) klippet slagtelammene og gemt al ulden til mig.

Fryseren er fyldt op med lam i diverse tilsnit, inkl. sprængt bryst til kraftige supper med bønner og porre (kærligt kaldet "dyneløftersuppe"). Der er lammespegepølse med hvidløg, så længe det varer. Lammeleverpostej (uhm, nu bliver jeg lækkersulten!).

Og oppe på værkstedet står fem store sække uld og venter på sortering.

2.11.06

En meget våd nat


Der var godt nok vådt i Korsør i nat! Sammy og jeg gik travetur ved nitiden, og han fik set med egne øjne hvor hurtigt sådan noget vand egentlig stiger! Det er svært at fotografere kulsort vand i buldermørke - men dette er indkørslen mellem Irma og Aldi under en del centimeter vand.

- og her bliver trappen til kælderen under Irma forvandlet til brusende vandfald. Det stod helt op til gadeniveau i morges.

Det gjorde kælderen under Baggesenskolen også ... lukket skole! I to dage!
Sammy og Rasmus besluttede at tilbringe dagen sammen når de nu alligevel havde fri ... han står der og prøver at se cool ud, men moderen kan godt se det triumferende grin, der kæmper for at bryde igennem. Først spændingen ved oversvømmelse, og så to hele fridage!

Det ligner en gletcherfod. Det er hjørnet af skolen, hvor vandet virkelig havde fart på for at fylde de 1200 kvadratmeter kældre til gællespalterne - for slet ikke at tale om regnvandsbassinet, sportshallen og fjernvarmeværket. Jeg har ikke helt fattet logikken i at lægge en sportshal og en så vigtig installation på det laveste punkt i byen - især ikke med global opvarmning og stigende vandstand in mente? Det er oversvømmelse nr. 2 på 14 år.

Her kan man se højvandsmærket på fjernvarmeværket. Der var fyldt op, både i kælder og maskinhal.

Der pumpes. Og pumpes. Og lugter af fisk.

Containerne fra fiskerihavnen var drevet helt op midt i byen.
- og hjørnet ved banken er helt undermineret.
Men vores lille gade forblev tør, og i alt fald vores ende havde strøm hele tiden. Hus, katte og kanaljer er i god behold. Blot surt at måtte undvære internetforbindelsen.
Det største fnis? Det kollektive (og stærkt hørbare!) forargelsens brøl fra diverse naboer, da fællesantennen satte ud midt i fodboldkampen.

1.11.06

Der var nogen der slukkede for den udendørs varmeblæser!

Det er svært at fotografere slud, når det falder stort set vandret - men det ER hvide totter der kommer hvirvlende. Mildnende indflydelse fra relativt varmt vand, min bare!
Drengene er dybt fascinerede. Født i juni i et hedebølgeår - det er ikke så meget rigtigt møgvejr de har oplevet. Men de vil altså ikke så gerne UD i det ...
... så er det hyggeligere at sidde sammen med Tumle og se ud på alt det der våde og blæsende.


Når man så har set sig mæt er der jo den varme sofa og den endnu varmere Sammy at lege nulrebunke med.
På komfuret står en stor gryde oksehaler med masser af kartoffel, selleri, porrer, timian, citronskal og andre gode ting og putrer lige så stille. Forjættende dufte breder sig langsomt, og om et par timer skal der snaskespises, dyppes godt brød, fordeles knogler til kattene så de kan snaske brusk rundt i krogene - vinterspises.

Hvorfor er det ofte de bedste -

- der beslutter at de ikke kan eller vil mere?

Henriette har besluttet at hun nedlægger sin blog. Jeg vil komme til at savne hendes vemodigt-kloge betragtninger over liv og levned - men håber på at hun ikke forsvinder andre steder hen end et meatlife hvor hun kan finde sin version af lykke.

Ellers er vi andre hekse kun et klik på mailprogrammet væk ... have a good one, Henriette!