Min oldemor i døren til sit spisehus, sammen med tjeneren. Billedet er fra et sted mellem 1905 og 1910.
Moderne københavnere burde kunne genkende døråbningen. Der er stadig café.
30.3.07
En anden slags påskeæg ...
Min oldemor i døren til sit spisehus, sammen med tjeneren. Billedet er fra et sted mellem 1905 og 1910.
Moderne københavnere burde kunne genkende døråbningen. Der er stadig café.
Nu er jeg blevet påskeglad!
Der lå en pakke og ventede, da jeg kom hjem.
- med en påskehare -
- påskechokolade, som nok skal gemmes for husets søde tænder -
- små kyllingelys -
- og et postkort.
Jeg siger tusind tak til min svenske påskehare Catarina!
Desuden skulle jeg hilse fra Sammy og sige, at mega-bobleplast kun kan ploppes når man hopper på det!
27.3.07
Tanten har lavet en TæppeTing med Trøjeærmer!
De som så processen på Roskildemessen kan nu se hvad det blev til efter en gang fransk vask og strygning (eller en tur i vaskebalje, centrifuge samt på tørrestativ!).
Et dejligt tæppe/sjal, konstrueret som et hap shawl - diagonalstrikket midterstykke (med små klynger af 'eyelid'-mønster), spejlbort med Old Shale, samt en simpel kantblonde.
Gør gyngestolen dejlig blød og varm at sidde i, ifølge Sammy.
Når vinden viser tænder kan man så pakke sig lidt ind i al den bløde uld ...
... og når virkeligheden kalder, rejser man sig op og aksler sit skind (læs: putter i ærmerne) ...
... så man også er varm, når man er i bevægelse.
Det ser pænt dramatisk ud, når man bare lader forkanterne falde frit ...
... og yderst hyggevarmt, når man pakker dem om sig.
Jeg har sendt opskriften til Vivian hos Bendixgarn. Der kan man nok få fat i den som kit om meget snart.
Et dejligt tæppe/sjal, konstrueret som et hap shawl - diagonalstrikket midterstykke (med små klynger af 'eyelid'-mønster), spejlbort med Old Shale, samt en simpel kantblonde.
Gør gyngestolen dejlig blød og varm at sidde i, ifølge Sammy.
Når vinden viser tænder kan man så pakke sig lidt ind i al den bløde uld ...
... og når virkeligheden kalder, rejser man sig op og aksler sit skind (læs: putter i ærmerne) ...
... så man også er varm, når man er i bevægelse.
Det ser pænt dramatisk ud, når man bare lader forkanterne falde frit ...
... og yderst hyggevarmt, når man pakker dem om sig.
Jeg har sendt opskriften til Vivian hos Bendixgarn. Der kan man nok få fat i den som kit om meget snart.26.3.07
Og vi bringer en reklame:
Søster min og jeg har i samarbejde udviklet den ultimative rundpindeholder!
Nogen sværger til små mapper, hvor rundpindene ligger sammenrullet. Det har jeg osse afprøvet - og jeg bliver lige fnysende irriteret, hver gang jeg er nødt til at rette en wire ud v.hj.a. kogende vand. Især fordi de 'gammeldags' klare wirer bliver stivere og stivere med alderen, og sværere at rette ud. Derfor denne løsning, hvor man anbringer sin rundpind efter udretning og brug. Der skal aldrig mere rettes wirer ud!
Pindene sidder i løbegange, og hver holder har plads til 20 rundpinde i alle længder fra 40 cm og opefter. Kan hænge på væggen til hurtig afbenyttelse, eller på indersiden af en skabslåge.
Bestil via en mail - de koster 160 kr pr styk og er lavet i bomuld og hør. Kan vaskes (min er 4 år gammel og ikke vasket endnu ...) og stryges om man finder det nødvendigt.
25.3.07
Vi har haft en god week-end!
- på dukke/bamse/husflidsmesse i Roskildehallerne. Jeg stod for strikkecafé i samarbejde med min søster, mens Les og Sammy udforskede dels udstillingen, dels Roskilde og omegn.
Der var SORT af mennesker. Der var mange spændende - og en del knap så spændende - udstillere og forhandlere. Det første hold billeder sendte jeg Sammy ud at tage. Det som han fandt spændende.
Der var SORT af mennesker. Der var mange spændende - og en del knap så spændende - udstillere og forhandlere. Det første hold billeder sendte jeg Sammy ud at tage. Det som han fandt spændende.
Der var ham med spegepølserne uden tilsætning. Vejen til en drengs hjerte går gennem maven. Om et par år skal der sigtes lidt lavere ...
Så var der knivmageren. Ham her havde nu også gode klinger fra dygtige smede.
Træskærere og drejere havde hele mellemgangen / vandrehallen for sig selv. Der var ikke den store nyskabelse - til gengæld var der bundsolidt håndværk, hvilket altid er en fornøjelse!
Der var unge mennesker med japanske dukker. De er lidt manga-agtige - og de unge er altså søde, når de klæder sig som deres dukker! Desuden synes jeg det er dejligt at se skandinaviske kvinders vinkel på japansk lolita-goth. De mangler helt og aldeles deres japanske medsøstres permanent bøjede knæ og nedslåede øjne - går med rank ryg og hævede hager gennem verden, og giver på den måde goth-begrebet et strejf af humor, som jeg finder livsbekræftende.
Jeg kan ikke sige det samme om disse babydukker. Især ikke de sovende. Helt ærligt synes jeg de ligner dødfødte. Men, hvis nogen finder dem vidunderlige har de vel en berettigelse?
Så var der bamser i alle former og størrelser. Både til at købe færdige og til at lave selv.
Der var garn og uld (men jeg savnede min sønderjyske veninde!!). Denne stand var genboen.
Charlotte (med søstre) og hendes Tante Andante - butik med vidunderlige stoffer var naboen. Vi trives godt sammen!
Der var vores glasvenner fra de forgangne to år. Han laver dejlige ting - men jeg ville nu ønske han ville øve sig med Pyrex, så han kunne lave mig et sæt strømpepinde med blå snoninger indeni ....
Som rosinen i pølseenden var Anne der med sine miniaturer. Den quinde er simpelthen fantastisk! Disse knive har Brian smedet damascenerklinger til.
Og så små er de i virkeligheden - sammenlignet med en helt almindelig pibe.
Hyacinter. Skålen er to centimeter bred.
En bamse på 1½ cm .....
En kassefuld gulerødder ...
... og et miniplantebord. Korrekt i alle detaljer.
Tak for to gode dage allesammen!
21.3.07
Strikkere i alle lande, forener eder! (advarsel: nørd-indlæg!)
På Yahoogruppen "Heirloom Knitting" diskuterer vi kniplingsstrik, især af Shetlandslagsen. Den evige snublesten i den sammenhæng er kvaliteten af de strikkepinde man har at arbejde med.
Med 'almindelige' strikkepinde er manøvren at strikke et omslag og en retmaske sammen en gang tungebidende fnidder. Addi Turbo-pinde er lidt bedre, men spidserne er stadig ikke ideelle. Til gengæld er overgangen mellem wire og pind fænomenafantasisk.
Så dukkede en ny rundpind op i debatten, og alle vi europæere sydede over, at firmaet der fører dem kun sender indenfor USAs grænser. Så var der en kærlig sjæl der tilbød at bestille og sende herover.
Konvolutten kom i dag. Jeg har været temmelig spændt - det kunne teoretisk set være hype altsammen, men hvad pokker. To rundpinde plus porto fra USA for en flad hundredkroneseddel er vel ikke det der skal vælte verdensøkonomien. Ikke lige for tiden i alt fald.
2 stk 2 3/4mm - en 60 cm og en 80 cm.
Det første man falder over, er at wiren er lige så lilla som trykket på emballagen. Et lidt cute indslag, men forfriskende anderledes.
Næste indtryk: Allerede i emballagen kan man se, at spidsen er længere og slankere end på Addierne. Endnu et pluspoint.
Og ligesom på Addierne er wiren blød og kinkefri med det samme. Ikke noget med at lægge i blød i kogende vand eller andre krumspring for at rette en proptrækkerformet wire ud. Det er næsten hele bøvlet værd! Og wiren er definitivt blødere end på Addierne, hvilket er et stort plus med en 60 cm rundpind, som godt kan være lidt hård ved håndleddene.
Hellere rystet billede end intet billede? Det skal forestille en spids.
Prøvekludstid. Nærmere rapport følger.
Med 'almindelige' strikkepinde er manøvren at strikke et omslag og en retmaske sammen en gang tungebidende fnidder. Addi Turbo-pinde er lidt bedre, men spidserne er stadig ikke ideelle. Til gengæld er overgangen mellem wire og pind fænomenafantasisk.
Så dukkede en ny rundpind op i debatten, og alle vi europæere sydede over, at firmaet der fører dem kun sender indenfor USAs grænser. Så var der en kærlig sjæl der tilbød at bestille og sende herover.
Konvolutten kom i dag. Jeg har været temmelig spændt - det kunne teoretisk set være hype altsammen, men hvad pokker. To rundpinde plus porto fra USA for en flad hundredkroneseddel er vel ikke det der skal vælte verdensøkonomien. Ikke lige for tiden i alt fald.
2 stk 2 3/4mm - en 60 cm og en 80 cm.
Det første man falder over, er at wiren er lige så lilla som trykket på emballagen. Et lidt cute indslag, men forfriskende anderledes.
Næste indtryk: Allerede i emballagen kan man se, at spidsen er længere og slankere end på Addierne. Endnu et pluspoint.
Og ligesom på Addierne er wiren blød og kinkefri med det samme. Ikke noget med at lægge i blød i kogende vand eller andre krumspring for at rette en proptrækkerformet wire ud. Det er næsten hele bøvlet værd! Og wiren er definitivt blødere end på Addierne, hvilket er et stort plus med en 60 cm rundpind, som godt kan være lidt hård ved håndleddene.
Hellere rystet billede end intet billede? Det skal forestille en spids.
Prøvekludstid. Nærmere rapport følger.
20.3.07
19.3.07
Om at føle sig som en rigtig ......
Det startede ovre hos Simon med et (ironisk!!) indlæg om at føle sig som en 'rigtig mand'. Livsnyderen greb bolden og fik sat en del gode ord på, og Pernille hev sin vinkel op af baglommen.
Som sædvanlig i blogverdnen foregår det sjoveste i kommentarfelterne ...
Jeg har alligevel ikke kunnet lade være med at rumle lidt over det. Mest fordi jeg er en stor fan af metadebat - men lige præcis dette her er et 'non-issue' for mig. Og lur mig om ikke der går en skarp aldersskillelinje et sted? En parentes, der afgrænser aldersgruppen fra 40 til 60? Vi, der i meget høj grad selv definerede vores kvinderolle og i processen fik revet et par mure eller otte ned? Som lærte at se sig selv som mennesker først og fremmest?
De veninder jeg har vendt emnet med er stort set jævnaldrende med mig, og står med begge poter plantet i parentesen. De er osse allesammen enige ... vi går IKKE rundt og siger til os selv: "Ihhhhh, hvor føler jeg mig dog rigtig kvindelig nu!" Vi shopper heller ikke i flok ... nogen går med blonder, andre gør ikke. Nogle barberer ben og armhuler ogsåvidere, andre gør ikke. Nogle ser serier, andre gør ikke. Ingen af os gider Sex and the City-stiletter (det ER vi vokset fra allesammen!), men det er ikke alle der er barfodsgængere. Nogen er hajer i et køkken, andre har hænderne skruet på til andre ting. Vi har allesammen børn - men vi identificerer os ikke i kraft af dem, eller af vores mænd/partnere. Vi identificerer os som - tada - OS SELV.
Lad os vende mudderet lidt og se på tankemotiver - bare sådan samlet sammen gennem en dags gøremål.
Morgenbadet. Aldeles uden snerpet håndklædeomvikling og andre viderværdigheder, men med velduftende shampoo til krop og hår etc. Jeg følte mig ikke kvindelig, bare ren. Er det fordi jeg ikke barberer diverse kropsdele, monstro? Never mind. Livet er for kort til plidderpladder.
Det er ikke for kort til et pust af yndlingsduften, når deoen er tør - det er bare en del af rutinen.
Påklædningen. Praktisk og til at overleve en arbejdsdag i. I dag var undertøjet med blonder, for det var det der lå øverst i skuffen. Det kunne lige så godt have været uden, hvis det var det der ramte håndfladen først. Formålet er pasformen, ikke finkefaktoren. Og at holde sig varm når det blæser halvanden pelikan og man ved der skal ventes på en bus.
Jeg går meget med kjole (når det ikke er for koldt) - men igen, det handler om at have det bekvemt, og jeg føler mig hverken mere eller mindre kvindelig af den grund. Jeg føler mig bare påklædt ...
Fritiden. Jeg laver mange 'kvindelige' sysler. Jeg strikker. Spinder. Væver. Syr (lidt). MEN:
Når jeg sidder ved rokken tænker jeg ikke: "Nøjjj, hvor er det her ærke-kvindeligt!". Jeg tænker: "Bliver denne her tråd nu til lige præcis det garn jeg havde i tankerne for denher fiber?" Jeg tænker håndværk, ikke signalværdi.
Og husarbejde er røvsygt. Der tænker jeg ved alle smådyrs beskytter heller ikke på kvindelighed, men på kong Sisyfos og hans sten op ad bjerget.
Faktisk har jeg aldrig overhovedet samlet situationer op, hvor jeg blev ramt af den der hammer med 'rigtig kvinde'. Derimod har jeg ofte aha-øjeblikke om det at være et levende menneske. Et menneske, der elsker, raser, danser, dovner, er forælder, spiser (for meget), snorker når jeg sover, er god til at slå søm i, samt alt det andet man nu foretager sig.
Som sædvanlig i blogverdnen foregår det sjoveste i kommentarfelterne ...
Jeg har alligevel ikke kunnet lade være med at rumle lidt over det. Mest fordi jeg er en stor fan af metadebat - men lige præcis dette her er et 'non-issue' for mig. Og lur mig om ikke der går en skarp aldersskillelinje et sted? En parentes, der afgrænser aldersgruppen fra 40 til 60? Vi, der i meget høj grad selv definerede vores kvinderolle og i processen fik revet et par mure eller otte ned? Som lærte at se sig selv som mennesker først og fremmest?
De veninder jeg har vendt emnet med er stort set jævnaldrende med mig, og står med begge poter plantet i parentesen. De er osse allesammen enige ... vi går IKKE rundt og siger til os selv: "Ihhhhh, hvor føler jeg mig dog rigtig kvindelig nu!" Vi shopper heller ikke i flok ... nogen går med blonder, andre gør ikke. Nogle barberer ben og armhuler ogsåvidere, andre gør ikke. Nogle ser serier, andre gør ikke. Ingen af os gider Sex and the City-stiletter (det ER vi vokset fra allesammen!), men det er ikke alle der er barfodsgængere. Nogen er hajer i et køkken, andre har hænderne skruet på til andre ting. Vi har allesammen børn - men vi identificerer os ikke i kraft af dem, eller af vores mænd/partnere. Vi identificerer os som - tada - OS SELV.
Lad os vende mudderet lidt og se på tankemotiver - bare sådan samlet sammen gennem en dags gøremål.
Morgenbadet. Aldeles uden snerpet håndklædeomvikling og andre viderværdigheder, men med velduftende shampoo til krop og hår etc. Jeg følte mig ikke kvindelig, bare ren. Er det fordi jeg ikke barberer diverse kropsdele, monstro? Never mind. Livet er for kort til plidderpladder.
Det er ikke for kort til et pust af yndlingsduften, når deoen er tør - det er bare en del af rutinen.
Påklædningen. Praktisk og til at overleve en arbejdsdag i. I dag var undertøjet med blonder, for det var det der lå øverst i skuffen. Det kunne lige så godt have været uden, hvis det var det der ramte håndfladen først. Formålet er pasformen, ikke finkefaktoren. Og at holde sig varm når det blæser halvanden pelikan og man ved der skal ventes på en bus.
Jeg går meget med kjole (når det ikke er for koldt) - men igen, det handler om at have det bekvemt, og jeg føler mig hverken mere eller mindre kvindelig af den grund. Jeg føler mig bare påklædt ...
Fritiden. Jeg laver mange 'kvindelige' sysler. Jeg strikker. Spinder. Væver. Syr (lidt). MEN:
Når jeg sidder ved rokken tænker jeg ikke: "Nøjjj, hvor er det her ærke-kvindeligt!". Jeg tænker: "Bliver denne her tråd nu til lige præcis det garn jeg havde i tankerne for denher fiber?" Jeg tænker håndværk, ikke signalværdi.
Og husarbejde er røvsygt. Der tænker jeg ved alle smådyrs beskytter heller ikke på kvindelighed, men på kong Sisyfos og hans sten op ad bjerget.
Faktisk har jeg aldrig overhovedet samlet situationer op, hvor jeg blev ramt af den der hammer med 'rigtig kvinde'. Derimod har jeg ofte aha-øjeblikke om det at være et levende menneske. Et menneske, der elsker, raser, danser, dovner, er forælder, spiser (for meget), snorker når jeg sover, er god til at slå søm i, samt alt det andet man nu foretager sig.
18.3.07
Nu skal vi jo ikke glemme strikkeriet!
Tanten har været på garnrov i Netto. Bomuld af den mangetrådede slags, der falder så lækkert når den er vasket. Indtil da er det ligesom at strikke med KØKKENSNOR!!
Det skal blive til denne her:
Det skal blive til denne her:
- men der skal regnes en del om af to grunde: Den oprindelige model er designet i cashmirgarn - og er som alle Voguemodeller mikroskopisk lille, og uden plads til barm. Jeg er, som nogle vil vide, absolut ikke i nips-størrelse. Det er min barm heller ikke. Det lader sig dog løse med et par strikkeprøver samt lidt matematik for let øvede.
Så toppen vokser lige så stille. Og for hver eneste centimeter er jeg nødt til at minde mig selv om, at selv om jeg hader og afskyr at strikke i bomuld, holder jeg meget af at have det på.
Imens holder Sammy den anden Meget Hjælpsomme Hankat lidt i skak. Tigerdyret synes nemlig, at den kasse jeg har lagt bomulden i burde være HANS kasse - og når jeg vender ryggen til fisker han garnnøglerne ud på gulvet og kryber op i kassen.
Når jeg så får bomuld nok (efter ca 30 minutter pr. gang) knokler jeg derudaf på mit Evillasjal, som er blevet døbt 'Marostica'. Skaktern i midten, en gengivelse af italiensk brolægning samt træer i spejlborten, og skaktern i blonden igen.
Kantblonde er k e d e l i g t.
Men opskriften kommer hos Vivian når jeg har redigeret mine diagrammer færdig.
Abonner på:
Opslag (Atom)